Loading...
Aalborg 9818 6220 Solbjerg/Aarhus 8692 7699
Tag og tagrender

Tag og tagrender

Hos Færch & Co. har vi mange års erfaring med alle former for tagarbejde, og vi kan bl.a. hjælpe dig, når taget skal skiftes helt, efterisoleres, repareres eller have nye tagrender på.

Et nyt tag kan give et stilmæssigt løft til ethvert hus, og det kan tilmed være en investering i en fremtidig lavere elregning. Et utæt tag eller dårlig tagkonstruktion kan være skyld i unødvendigt varmeudslip med en høj varmeregning til følge. Derfor kan det være en god idé at få tjekket taget og loftet, når varmeregningen er løbet løbsk.

Vores tømrere og snedkere er eksperter i tagarbejde og har bred erfaring med lægning af tage i tagpap, teglpap, skifer og betontagsten.

Færch & Co. står til rådighed lige fra rådgivning i forhold til valg af løsning til opmåling, nedtagning af gammelt tag og lægning af det nye. Vi sørger for at finde en individuelt tilpasset løsning, der passer til jeres behov, ønsker til udseende og ikke mindst budget. Og vi garanterer et flot og holdbart resultat, som lever op til gældende lovkrav.

Når dit tag skal skiftes ud eller renoveres, kan vi hjælpe med:

  • Udskiftning af spær
  • Efterisolering
  • Montering af tagvinduer eller altaner
  • Ventilering af eksisterende tagkonstruktion
  • Montering af nye tagrender
  • Montering af nyt udhæng