A close up of a sign for a company.

Servicekoordinator i Aalborg

Vil du være en del af vores dygtige serviceteam?

Til opstart snarest muligt søger vi en servicekoordinator til vores serviceteam i Aalborg, som vil få en nøglerolle i udviklingen af afdelingen.

Som servicekoordinator får du ansvaret for at sikre, at der bliver taget hånd om vores servicesager fra start til slut, herunder planlægning af besigtigelser og udførelser, uddelegering af opgaver, kundekontakt, mv.

Færch & Co. A/S’ serviceafdeling har en portefølje af sager for boligselskaber, forsikringsselskaber, Forsvarets Ejendomsstyrelse, erhverv og private. Du får rig mulighed for at sparre med ledelsen. Til at hjælpe med de daglige opgaver arbejder du tæt sammen med vores økonomiafdeling, serviceledere og et team af engagerede og dygtige tømrersvende, der klarer tømrerarbejdet.  

Dine primære arbejdsopgaver

  • Tage imod indkomne servicesager og sikre et højt serviceniveau i afdelingen.
  • Løbende kommunikation med vores erhvervs- og privatkunder, tømrersvende og andre kolleger.
  • Fakturere og afslutte sager.

Vi tilbyder

  • Et spændende og selvstændigt job, hvor udvikling og tradition går hånd i hånd med respekt for byggeriet.
  • Gode arbejdsforhold med rig mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Et professionelt og dynamisk arbejdsmiljø med en rar omgangstone blandt gode, engagerede kolleger.
  • Mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen.
  • 37 timer om ugen.
  • Løn efter kvalifikationer og erfaring.

Om dig

  • Arbejder meget struktureret og evner at organisere og koordinere på tværs af flere sager.
  • Stærke IT-kundskaber.
  • Er omstillingsparat og selvkørende.
  • God til at motivere medarbejderne i afdelingen, særligt ift. at gøre Færch & Co.’s kerneværdier, ’omhu, ildhu og juhu’, til en naturlig del af medarbejdernes hverdag.
  • Let omgængelig og bidrager til et godt og behageligt arbejdsmiljø.
  • God til at skabe overblik og holde mange bolde i luften på en arbejdsplads med fart over feltet.
  • Har relevant uddannelse som styrker dine koordinerende og kommunikative evner i rollen som servicekoordinator. Det er også en fordel, hvis du har en grundlæggende forståelse for byggeri.
  • Erfaring med Artesa (Navision), Kala og M-Files er ligeledes en fordel.

Om os

Hos Færch & Co. bygger vi på tradition og erfaring, vi brænder for det, vi laver, og vi er stolte af vores arbejde. Samtidig skal det være sjovt at gå på arbejde. Så har du lyst til at være en del af en historisk, energisk og stolt virksomhed, hører vi meget gerne fra dig.

Send din ansøgning allerede i dag

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte PA, Christine Hellesø, på tlf. 22 28 43 91.

Tiltrædelse snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende. Send dit CV og ansøgning til job@faerch-co.dk.

Kontaktperson

Christine Hellesø

Prækvalifikation & PA, direktionen - Aalborg

22 28 43 91