Loading...
Aalborg 9818 6220 Aarhus 8692 7699 Odense 7262 6600
Færch & Co. uddanner unge til fremtiden

Færch & Co. uddanner unge til fremtiden

”Målet med at have lærlinge under uddannelse er at gøre dem så dygtige, at vi gerne vil ansætte dem bagefter. Så det er vores ansvar at få de unge gjort dygtige og motiverede i deres fag.”

Sådan fortæller direktør Martin Lampe i bladet ”Håndværk & Uddannelse”, udgivet af SMVaalborg og Aalborg Haandværkerforening (Nr. 2 / Juni 2023).

Artiklen omhandler Færch & Co.’s fokus på at uddanne unge til fremtiden og at skabe et miljø i virksomheden, der tiltaler de unge, når de skal vælge uddannelse og karrierer. Vi tager vores ansvar alvorligt – hvis man ser bort fra de cirka 50 personer, der arbejder administrativt i virksomheden, udgør lærlingeandel cirka 25 pct. af de fagligt uddannede håndværkere hos Færch og Co.

Vores store indsats er blevet bemærket, og i år modtog Færch & Co. SMVaalborgs Praktikpris i Aalborg Byrådssal.

Anna Toft Petersen, EUX-lærling fortæller om sin oplevelse som lærling hos os: ”Det er rart at mærke, at virksomheden tager hånd om vores uddannelse, og at vi sammen opbygger et miljø, hvor det også er sjovt og lærerigt at gå på arbejde og møde de udlærte kolleger. Her får jeg de udfordringer, som jeg gerne vil have og kan se frem til også at få en studentereksamen.”

Hele artiklen kan tilgås og læses her: https://www.smvaalborg.dk/images/bladet/2023/www__Aalborg_Handvrkerforening_2_-_2023.pdf

Foto og tekst: Finn Lange / Håndværk & Uddannelse, SMVaalborg og Aalborg Haandværkerforening

 

På billedet ses: Direktør Martin Lampe, EUX-lærling Anna Toft Petersen, HR-chef Ole Mattesen og EUX-lærling Thomas Steffensen