Entrepriseleder: Andreas Munch
Andreas gik på bygningskonstruktøruddannelse fra 2015-2018 og var i praktik hos Færch & Co. i 2017. Han blev ansat som entrepriseleder hos Færch & Co. i 2018, hvor han har været siden.
Ansvar fra dag 1
”Jeg startede min praktik med opgaver inden for økonomi, tidsstyring, tilsyn og mangelgennemgang med bygherre og rådgiver. Jeg fandt hurtigt ud af, at jo mere ansvar, man vil have hos Færch & Co., jo mere ansvar får man. Man kommer ikke bare til at følge efter og se byggelederen over skulderen. Derimod bliver man taget seriøst fra starten af, og man får ansvar gennem hele praktikken.”
Ikke bare praktikant
”Noget af det bedste ved praktikken var, at jeg lynhurtigt bliver en del af firmaet. Man er ikke bare praktikant; man er en del af teamet og en del af firmaet.”
Helhedsforståelse af byggeriet
”Praktikken har givet en bedre helhedsforståelse for byggerier. På skolen lærer man en masse om byggepladsen – men ikke hvorfor man gør, som man gør. Det lærer man, når bliver en del af byggeriet og arbejdsprocesserne. Jeg lærte virkelig, hvorfor det er vigtigt at komme i gang med de rette ting til rette tid – både ift. økonomi, tid og planlægning på byggepladsen. Derudover fik jeg gode værktøjer med mig, som jeg kunne bruge tilbage på skolen.
Når man først er færdig og skal til at stå på egne ben, er det en klar fordel at have været ude og stå selvstændigt på byggepladsen. Der er mange erfaringer, man allerede har i bagagen, så man er bedre stillet og forberedt på et fremtidigt job.”
Indsigt i fremtidsdrømme
”Da jeg gik ind i praktikken, troede jeg, projektleder var det jeg skulle. Men efter jeg kom i gang, fandt jeg ud af, at kontakten med håndværkere osv. er meget mere mig. Derfor gik jeg i stedet efter jobbet som entrepriseleder, hvor jeg netop kan komme ud i marken – på pladsen hvor det sker – og stå med koordineringen og kontakten med håndværkerne.”