
KMD, Aalborg
Færch & Co. stod for udførelsen af tømrerarbejdet i forbindelse med opførelsen af KMD’s nye domicil i Aalborg, der stod færdigt i 2006.
Tømrerentreprisen bestod overvejende af arbejde i forbindelse med indretningen af den 20.000 etagemeter store kontorejendom. Således varetog Færch & Co. opsætningen af de indvendige gipsvægge, opsætning af Rockfon- og Dampa-lofter samt monteringen af indvendige døre og brandskydeporte. Akustikken i bygningens trapper er reguleret ved montering af brandimprægnerede trælister.
For en optimal løsning af KMD’s enorme behov for strøm- og datatilkobling lavede vi en trægulvsopbygning med føringsveje til installationerne. I kantiner, kontorer og på gangarealer er der lagt massive trægulve.
Vores opgave på den indvendige del af ejendommen bestod desuden i opsætning af køkkener.
Det udvendige tømrerarbejde omfattede montering af træ/alu-facadepartier samt montering af vinduer.
- Case titel: KMD, Aalborg
- Bygherre: A. Enggaard A/S
- Entreprisesum: 35.400.000
- Byggeperiode: 2004 – 2006
- Entreprise: Fagentreprise
- Arkitekt: Arkitekterne Bjørk & Maigård
- Ingeniør: COWI