

Entrepriser
Lad Færch & Co. varetage hele eller dele af jeres byggeprojekt. Vi udfører vi alle former for entrepriseopgaver: fagentrepriser, hovedentrepriser og totalentrepriser.
Uanset entrepriseform og opgavens omfang prioriterer vi præcis byggestyring i ethvert projekt, vi indgår i. Med en logistikstyret levering sikrer vi, at materialerne leveres rettidigt og i den korrekte rækkefølge, og vi leverer desuden en detaljeret kvalitetssikringshåndbog som dokumentation for korrekt udført arbejde.
Byggestyringen på vores opgaver varetages af erfarne byggeledere og formænd, som formår at bevare det store overblik og samtidig have fokus på detaljerne. Vi sætter en ære i altid at aflevere vores opgaver til tiden og har derfor stor fokus på leverancerne til vores byggepladser, så vi undgår spildtid – og så vi kan overholde de aftaler, vi indgår.
Vi løser altid vores opgaver med faglig dygtighed, ordholdenhed og håndværksmæssig kvalitet som udgangspunkt. Det stiller krav til ikke blot os selv og vores medarbejdere, men også til vores underleverandører og det materiale, vi benytter. Hos Færch & Co. benytter vi os af faste underleverandører, som vi har samarbejdet med i mange år, og hvis kvalitet vi kan stå 100 pct. inde for.
Entrepriseformer
Afhængigt af projektets art og omfang er det værd at overveje, hvilken form for entreprise der egner sig bedst til jeres byggeri:

Fagentrepriser
Fagentreprisen benyttes typisk, når der ikke indgår så mange forskellige håndværkere på et projekt.

Hovedentrepriser
En hovedentreprise er velegnet ved store og mellemstore byggeprojekter, som involverer en række forskellige håndværkere og derfor kræver en del koordinering og en grundig planlægning af byggeprocessen.

Totalentrepriser
Med Færch & Co. som totalentreprenør varetager vi hele projektet lige fra tegnebrættet til færdigt byggeri.