Se det fulde billede

Støvring Rådhus

Byherre:

Rebild Kommune

Entreprise:

Totalentreprise

Entreprisesum:

28.950.000

Arkitekt:

Arkitekterne Bjørk & Maigård

Byggeperiode:

maj 2013 – apr. 2014

Ingenør:

ISC Rådgivende Ingeniører

Byherre:

Rebild Kommune

Entreprise:

Totalentreprise

Entreprisesum:

28.950.000

Arkitekt:

Arkitekterne Bjørk & Maigård

Byggeperiode:

maj 2013 – apr. 2014

Ingenør:

ISC Rådgivende Ingeniører

Færch & Co. var udførende og ledende totalentreprenør på opførelsen af det nye Støvring Rådhus. Det færdige byggeri har et nettoareal på 3.100 m2 og huser blandt andet borgerservice, byrådssal, nærpoliti, medarbejderkantine samt diverse sekretariater.

Entreprisen omfattede, ud over nedrivning af den gamle højskole, indretning af ca. 160 arbejdspladser og en kantine med plads til ca. 85 personer. Hertil kom etablering af udenomsarealer med anlæggelse af terrasser og parkeringspladser.

Bygningen er tegnet af arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD og tager udgangspunkt i en kvadratisk grundform og ønsket om at skabe et multifunktionelt hus, hvori det skal være nemt at være både medarbejder og besøgende.

Energimæssig optimering

Samlingspunktet i det nye rådhus er et stort atrium i dobbelthøj etage med store vinduespartier, som sammen med tre store ovenlys sørger for et optimalt udbytte af dagslyset.

Den kvadratiske hovedbygning er opført som et elementhus med bærende vægge af beton med en glat hvid overflade med spor. To meter ud for facaden er hovedbygningens førstesal omsluttet af en fast solafskærmning i strækmetal. Facaden mod nord, hvor rådhusets hovedindgang er placeret, udgøres af et stort glasparti. Indvendigt er der brugt listebeklædning med lyst træ, som sammen med den bagvedliggende mineraluld sikrer en god akustik i atriet. Indvendigt består facaderne ud mod atriet af glaspartier.

Det nye Støvring Rådhus er placeret, så dagslyset udnyttes bedst muligt, og solceller på taget minimerer behovet for at tilføre energi til bygningen. Rådhusets velisolerede ydervægge og den tætte klimaskærm holder energiforbruget til opvarmning på et minimum, og fordi bygningens tunge konstruktioner akkumulerer varme og kulde, medvirker de til at køle om dagen og varme om natten.

Belysningsanlæg med kunstig belysning er udført med energieffektive armaturer og lyskilder, der styres via intelligent belysning. Endvidere er bygningen ventileret med mekanisk ventilation med optimal varmegenindvinding for at minimere bygningens energiforbrug.

Totalentreprisen blev udført i konsortium med A. Enggaard A/S

Projektansvarlig

Søren Worup

Direktør, medejer

Projekter inden for samme kategori