Se det fulde billede

Sygehus Vendsyssel

Byherre:

Region Nordjylland

Entreprise:

Totalentreprise

Entreprisesum:

47.700.000

Arkitekt:

Kærsgaard & Andersen

Byggeperiode:

jan. 2014 – feb. 2016

Ingenør:

Kærsgaard & Andersen

Byherre:

Region Nordjylland

Entreprise:

Totalentreprise

Entreprisesum:

47.700.000

Arkitekt:

Kærsgaard & Andersen

Byggeperiode:

jan. 2014 – feb. 2016

Ingenør:

Kærsgaard & Andersen

I konsortium med AE Stålmontage var Færch & Co. udførende og ledende totalentreprenør på en omfattende og innovativ facaderenovering af bygning 40 ved Sygehus Vendsyssel i Hjørring.

Projektet omfattede en fremtidssikret energioptimering af den otte etager høje bygning efter kravene til BR2020 og en målsætning om et energiforbrug på maks. 20 kWh/m2/år.

For at indfri dette ønske fik patientbygningens 4.000 m2 store facade en ny intelligent klimaskærm i form af en dobbelt glasfacade.

Efter afmontering af patientbygningens altaner og solafskærmning blev den indre del af facaden efterisoleret med 100 mm isolering, hvorefter det eksisterende træskelet blev udbygget og fik påmonteret vindstop-plader. Den inderste facade blev afsluttet med hvid emalitglas monteret på hatprofiler i aluminium.

Energioptimering med ventileret dobbeltfacade

Den yderste glasfacade er etableret 70-80 cm foran den inderste. Ophængningen af den nye ydre glasfacade indebar udvikling af nye stålbeslag, som de 400 kg tunge ruder i jernfattigt glas er ophængt i.

Den ydre glasfacade har ud for hver etageadskillelse etableret tværgående spjældliste, som indgår i den naturlige ventilation af den nye klimazone. Dobbeltfacaden er inddelt i 141 zoner med egne sensorer og parametre, hvor klimaet kan reguleres individuelt.

De indstøbte stålprofiler, som oprindeligt bar bygningens altaner, bærer nu både den nye facade, de nye ventilationskasser og de tværgående spjæld i facaden.

Bygningens termoruder blev udskiftet med tolags jernfattige lavenergiruder med indbyggede persienner, der styres af en vejrstation og CTS-anlæg. Og endelig blev også de eksisterende teglstenshjørner på den eksisterende bygning indpakket i isolerende aluminiums-profiler.

Projektansvarlig

Søren Worup

Direktør, medejer

Projekter inden for samme kategori