Se det fulde billede

Universitetskollegiet, Aalborg Øst

Byherre:

Universitetskollegiet

Entreprise:

Fagentreprise

Entreprisesum:

9.880.000

Arkitekt:

Arkitekterne Bjørk & Maigård

Byggeperiode:

2010 – 2011

Ingenør:

NIRAS

Byherre:

Universitetskollegiet

Entreprise:

Fagentreprise

Entreprisesum:

9.880.000

Arkitekt:

Arkitekterne Bjørk & Maigård

Byggeperiode:

2010 – 2011

Ingenør:

NIRAS

Færch & Co. varetog tømrerentreprisen i forbindelse med opførelsen af Universitetskollegiet på Langagervej i Aalborg Øst, som stod færdigt i starten af 2011.

Universitetskollegiet består af 152 ungdomsboliger, heraf 12 handicapboliger og 96 med hems. Lejlighederne varierer i indretning og størrelse, alt efter placering i bebyggelsen, og har et boligareal på mellem 31 og 44 m2. De fleste af boligerne har dobbelthøje opholdsrum med 7-9 m2 hemse til arbejds- og soverum. Alle boliger er indrettet med entré, opholdsrum samt køkken og bad.

Bebyggelsen er centreret omkring et dobbelthøjt atrium, Boulevarden, og imellem de enkelte blokke er der anlagt gårdhaver, som ud mod mod den fælles parkeringsplads og det omkringliggende landskab afgrænses af enkeltstående punkthuse. Boulevarden udgør sammen med gårdhaverne bebyggelsens fællesarealer, og i det store atrium kan beboerne bl.a. samles omkring caféborde og se film på et stort lærred midt i rummet.

Udvendigt fremstår Universitetskollegiet med glatte facader af hvide betonelementer og med farverige indramninger af vinduer, karnapper og altanplader. Den gennemgående boulevard er udført i sorte glaspaneler.

Færch & Co.’s tømrerarbejde i forbindelse med opførelsen af Universitetskollegiet omfattede bl.a. montering af døre, glaspartier, vinduer og ovenlys, opbygning af skeletvægge og murkroner, opsætning af lette skillevægge og akustikvægge samt montering af hemse og lægning af 22 mm massive strøgulve. Det udvendige tømrerarbejde bestod bl.a. i montering af facadebeklædning og samt konstruktion af tag over bygningskompleksets centrale dobbelthøje atrium.

Projektansvarlig

Søren Worup

Direktør, medejer

Projekter inden for samme kategori