Se det fulde billede

Sohngårdsholmsvej 2, Aalborg

Byherre:

Ejendomsselskabet Sohngårdsholmsvej A/S

Entreprise:

Totalentreprise

Entreprisesum:

16.800.000

Arkitekt:

Friis og Moltke

Byggeperiode:

Dec. 2021 - okt. 2022

Ingenør:

Frandsen & Søndergaard K/S

Byherre:

Ejendomsselskabet Sohngårdsholmsvej A/S

Entreprise:

Totalentreprise

Entreprisesum:

16.800.000

Arkitekt:

Friis og Moltke

Byggeperiode:

Dec. 2021 - okt. 2022

Ingenør:

Frandsen & Søndergaard K/S

Færch & Co. var totalentreprenør på renoveringen af de 1700 m2 facader på Sohngårdsholmsvej 2 i Aalborg for Ejendomsselskabet Sohngårdsholmsvej A/S.  Facaderenoveringen bidrog desuden til en tiltrængt energioptimering af bygningen.

Sohngårdsholmsvej 2 er et lægehus i fire etager, der bl.a. huser osteopater, neurologer og læger. Den gamle facade fremstod meget slidt og trængte til en overhaling. Med facaderenoveringen blev den gamle facade derfor nedbrudt og opbygget med en ny facade af anodiseret aluminium b3. Før facaderenoveringen var der svalegange ved alle de øvre etager, som nu er inddraget til beboelse.

Med inddragelsen af svalegange og flytningen af facaden er beboelsesarealerne på 1. og 2. sal blevet forlænget svarende til de arealer, der førhen var svalegange. Efterfølgende er der indrettet lejemål på de to etager. Her er der installeret ny ventilation, der er lavet ny gulvbelægning, hvor facaden er forlænget, nye ganglofter, kabelbakke, arbejdsstationer og nyt paptag ifm. udvidelsen.

På begge elevatortårne er der muret ny facade. Hertil er der lavet trappeløb markeret i tilbagetrukket mursten. Ved trappeløbene og ved alle facaderne er der lavet nye sokler, som er gravet ned ved bjælkerne og armeret. Endelig er ydervæggen på parterren mod øst isoleret udefra.

Entrepriserne indeholdt i renoveringen inkluderede: tømrer i egenproduktion, maler, facadearbejder, elektriker, VVS, tagdækker, ventilation og murer.

Da bygningens stueetage og 3. sal endnu ikke er udlejet, er nogle af de i kontrakten indeholdte arbejder udskudt, herunder forlængelsen af væggene på disse etager, samt nye radiatorer, kabelbakker og vinduesbundstykker. Herudover er beklædningen af det ene af bygningens elevatortårn udskudt, og det samme gælder en ny hovedindgang med nyt, svævende udhæng.

Færch & Co. har stået for udførelsen af byggeledelse og fagtilsyn i overensstemmelse med kravene i ABR 18.

Byggeriet blev færdiggjort og afleveret d. 1. oktober 2022.

Projektansvarlig

Torben Christiansen

Senior entrepriseleder - Aalborg

Projekter inden for samme kategori